
Regler for klubmesterskab
Opdateret d. 15.09.2024
Klubmesterskab 2024
Generelt:
-
Hvor intet andet er anført, er DRF’s seneste reglement gældende.
-
Alle ryttere som ønsker at deltage i klubmesterskabet, skal have været medlem af ARK minimum 3 måneder, forud for klubmesterskabets første afdeling i den disciplin rytteren ønsker at starte.
-
Én rytter må kun starte én hest eller pony i klubmesterskabet i hver disciplin.
-
Samme hest må gerne starte med to forskellige ryttere i samme disciplin.
-
En ekvipage skal starte det højeste program/den højeste højde, som ekvipagen har gennemført indenfor udelukkelsesperioden.
-
Udelukkelsesperioden er 6 måneder forud for første afdeling af klubmesterskabet i den pågældende disciplin.
-
En hest/rytter må max gå 2 programmer/højder ned fra det højeste program/den højeste højde hesten/rytteren har startet inden for udelukkelsesperioden.
-
Vinderen af klubmesterskabet modtager æresdækken og blomster samt en plakette i forbindelse med generalforsamlingen næste forår.
-
Der uddeles 3 rosetter pr. kategori i hver disciplin (forudsat at der afvikles både hest og pony i begge discipliner).
-
Der afholdes præmieoverrækkelse for dressurklasserne separat, udover præmieoverrækkelsen for det samlede klubmesterskab.
-
Der afvikles ét mesterskab for pony og ét for hest i hver disciplin, såfremt der er minimum 3 ekvipager til start i hvert mesterskab. Sker det at der er færre end 3 i ét af de pågældende mesterskaber, slås mesterskaberne sammen og afvikles samlet for hest og pony i hver disciplin. Er der færre end 3 ekvipager til start, aflyses klubmesterskabet.
Dressur:
Der kan rides følgende programmer:
Hest: LB1-LA6
Pony: LC1-LA2
-
Har en ekvipage, før frameldingsfristen til klubmesterskabsklassen, opnået 70% eller højere i et program to gange eller mere, skal ekvipagen starte minimum ét program højere.
Klubmesterskabet i dressur afvikles over to afdelinger. Efter anden afdeling ganges ekvipagens samlede resultat op efter sværhedsgrad jf. følgende skema:
Spring:
Der kan rides følgende højder:
Hest: LE (80 cm) - LA** (120 cm)
Pony: LF (50/40/30 cm) - LB** (90/80/70 cm)
-
Har en ekvipage, før frameldingsfristen til klubmesterskabsklassen, vundet en klasse i den pågældende højde to gange eller mere, skal ekvipagen starte en højere højde.
Klubmesterskabet i spring afvikles over én afdeling i metode S3.
Reglerne kan til enhver tid tilrettes af stævneudvalget, hvis der er tvivl i forhold til tolkning af reglerne.
